Desabar to Collapse
Marina Dubia (BR/DK)
Et værk, der søger at skabe rum for affektiv udladning, der bevæger sig omkring aggression, glæde og deres gensidige transformationer. Desabar betyder at kollapse på portugisisk, og desabar er overalt omkring os.
Knogler kollapser, følelser splintres og relationer flyder over. Hej verden. Hvordan kom vi hertil? Helt tæt på detaljerne i dig-med-mig: de voldsomme lidelser, hverdagens puls, hverdagsskam, hvad har jeg med det at gøre? Gør plads, spænde, tempo, træne dit /selv/, opgiv det: er vi stadig sammen nu? I DESABAR TO COLLAPSE udtrykker kunstnerne deres personlige engagementer til hverdagens vold i et udfordrende og intimt værk med et festligt tvist: kan vi bevæge os gennem stærke følelsesmæssige aftryk, mens vi holder humøret højt? Fald om, giv slip!
Værket havde premiere på Overgaden til Art Week Copenhagen i 2023
OM MARINA DUBIA
Marina Dubia er en københavnbaseret kunstner, født i São Paulo. Marina Dubias værker søger at destabilisere perceptionens almindelige veje, og tager afsæt i nysgerrige iagttagelser samt et ønske om at udfolde kroppe, fortællinger og sprog.
KORT BESKRIVELSE AF BAGGRUND FOR KURATERING AF VÆRKET FRA KURATORHOLDET BAG DET FRIE FELTS FESTIVAL 2025:
“Værkets fokus på diversitet, sammenhold og kropslighed, der skaber en visuel og tankevækkende kommentar til krig. Det er et værk, der udforsker, hvordan kunst kan være et redskab til at udtrykke modstand og håb.”
ARTIST TALK EFTER FORESTILLINGEN
Marina Dubia i samtale med Christine Bonnichsen 25. januar 2025 kl. 16.15, Godsbanen, Foyerscenen
Christine Bonnichsen Søndergaard er kandidatstuderende i Teater- og performancestudier ved Københavns Universitet og arbejder med formidling af kunst og performance i krydsfeltet mellem praksis, kritik, undervisning og teoretisk arbejde.
KREDITERING
VÆRK AF: Marina Dubia (BR/DK)
MUSIK: Gustavo Lemos (BR) MEDVIRKENDE PÅ DET FRIE FELTS FESTIVAL 2025: Oriane Paras (FR/DK), Paulina Rewucka (PL/DK), Sophia Mage (US/DK) og Tiago Amate (BR/PT).
TIDLIGERE MEDVIRKENDE OG INPUTS FRA: Carol Cantelli, Isis Andreatta, Julie Schmidt Andreasen, Lara Vejrup Ostan og Teresa Moura.
TAK TIL: Alice Martucci, Amilcar Packer, ARIEL Feminisms, Miriam Frandsen, Mônica Hoff, Paolo d. v. Gile, Pedro Gallego, Vera Østrup, Vinícius Maffei og Context School <3.
PR FOTOS: Katja Crevar.
MED STØTTE FRA: O-Overgaden, Fonte, Fórum Dança, Pivô Pesquisa, Statens Kunstfond, Dansk Skuespillerforbund, William Demant Fonden, Culture Moves Europe, Husets Teatret/TOASTER og Det Frie Felts Festival.