Festival for
uafhængig scenekunst

  • København 14.01-18.01, 2025

  • Aarhus 22.01–25.01, 2025

Swipe, Life & Gate Number 5
Henriette Laursen (DK)

Varighed: 60 min. Alder: Fra 16 år. Sprog: Engelsk.

En humoristisk, lesbisk kærlighedshistorie, der startede med et swipe, og endte ved gate nummer 5 – fortalt gennem en fusion af film og teater.

Fordi eventyr altid ender med 'I do', bringer Swipe, Life & Gate Number 5 dig den første eventyrlige kærlighedshistorie mellem to kvinder, der krydsede landegrænser for at være sammen – eller måske de blot begge var flyttet til et fremmed land, hvor de swipede for likes, hvilket bragte dem et fælles liv og et hjem, samt en rejse til gate nummer 5. Gør klar til at boarde denne moderne vilde kærlighedsfortælling, fortalt gennem en innovativ fusion af film og teater, hvor den ene halvdel af parret er på scenen og den anden kun optræder på film.Tidligere vist på Edinburgh Fringe i 2023.

OM HENRIETTE LAURSEN
Henriette Laursen er skuespiller, forfatter og instruktør med base i Storbritannien. Hun er uddannet fra East15 MFA Acting i 2019 i Storbritannien. Sideløbende med teater har hun arbejdet på en række kortfilmprojekter.

KORT BESKRIVELSE AF BAGGRUND FOR KURATERING AF VÆRKET FRA KURATORHOLDET BAG DET FRIE FELTS FESTIVAL 2025:
“Værkets kombination af stand-up format og video på en stærk måde. Det skildrer to LGBTQAI+-personer, der krydser grænser – både geografisk og følelsesmæssigt – i deres rejse mod kærlighed og et muligt fælles liv?”

ARTIST TALK EFTER FORESTILLINGEN
Henriette Laursen i samtale med Mette Garfield og Emelie Johansson(SE) 17. jan. 2025 kl. 18:15 Aveny-T, Vækstscenen

Mette Garfield er forfatter, kunstkritiker og kulturskribent. Hun er initiativtager og redaktør på webplatformen bastard, der har fokus på performancekunst, koreografi og tværdisciplinære kunstpraksisser og er udvidet til det interskandinaviske bastard nordic.

Emelie Johansson arbejder som manager hos SITE Sweden. Hun er uddannet danser/skuespiller ved Balettakademien og Stockholm University of the Arts samt har studier i filosofi, menneskerettigheder og demokrati. Emelie har arbejdet med en bred vifte af kunstneriske udtryk, lige fra musicals på teaterinstitutioner til moderne dans og performancekunst.

KREDITERING

INSTRUKTØR: Rasheka Christie-Carter
SKREVET AF: Henriette Laursen
SKUESPILLERE: Princess Donnough & Henriette Laursen
DOP: Vincent Rosec
ASSISTERENDE PRODUCENT: Callista Saputra

Flere performances